Dagsorden og referat til Skoleudviklingssamtale 2025
| Dagsorden: | Referat: |
| 1. Velkomst v. ledelsen | Skoleleder Claus Wandall byder velkommen |
| 2. Opfølgning fra sidste skoleudviklingssamtale. | Indledning ved skoleleder. Folkeskolens Kvalitetsprogram. Nysgerrighed i forhold til AI. Et nyt ledelsesteam og kontorteam. Fokus på fællesskabet og på, hvordan Veestervangskolen bliver den foretrukne skole i skoledistriktet. |
3. Ledelsen præsenterer udvalgte udviklings- og indsatsområder på skolen herunder miniråd – og for overbygningsskoler juniormesterlære. Vestervangskolen som den foretrukne skole i skoledistriktet. | Skoleleder orienterede om udvikling og indsatsområder – der blev talt meget om trivsel sidste år, men i år har ledelsen valgt at have fokus på andre emner i skoleudviklingssamtalen. Vi har selvfølgelig fortsat fokus på trivsel i hverdagen på skolen via de mange indsatser, som er sat i værk. Pædagogisk leder orienterede om skolens fokus på at være den foretrukne skole i distriktet. Skolen er i en proces i forhold til den politiske beslutning om en udfasning af de ældste specialklasser. I det kommende skoleår er der indskrevet 39 elever i 0. klasse. Skolens socioøkonomiske reference er et vigtigt pejlemærke. Skolens data viser, at skolen løfter eleverne karaktermæssigt ved FP9 i forhold til socioøkonomi. Forvaltningen oplyste mødedeltagerne om, at skolen ligger næsthøjest i kommunen. Skolen har en systematik i forhold til opfølgning på elevfravær Skolen ligger langt under landsgennemsnittet men over Herning Kommunes gennemsnit. Skolen er opmærksom på elevfravær i specialklasserne og i de ældste klasser. Der arbejdes med forskellige individuelle indsatser herunder ROS i Ung Hernings regi. Viceskoleleder fremlagde skolens data herunder resultaterne fra de Nationale overgangstest. Viceskoleleder orienterede om skolens indsatser. Der er ekstra fokus på at få tiltrukket de børn, som som går i børnehaver i skolens distrikt. Skolen arbejder med forskellige tiltag. Der har været fokus på at styrke samarbejdet med børnehaverne. Der afholdes et informationsmøde og en indskrivningsaften. Indskrivningsaftenen har været godt besøgt. Forældre kan få hjælp til den digitale indskrivning. Skolen har fået flere positive tilbagemeldinger på informationsaftenen. Skolen har et tæt og formaliseret samarbejde med Børnehaven Molevitten. Skolen har fokus på at styrke samarbejdet med lokale foreninger og fritidstilbud. Skolens ledelse fremlagde et overblik over skolens indsatser. Skolen har fokus på arbejdet med foretrukken praksis, mentaliserende pædagogik samt udarbejdelse af et børne- og forældresyn. Skolen har desuden udarbejdet en skærmpolitik. Skolen planlægger nye tiltag i forbindelse med trivselsmålingen i januar 2026. I læringsdialoger med alle teams følger skolens ledelse op på elevdata. Skolen har desuden fokus på traditioner og fællesskaber samt skolens grundfortælling og branding. Skolen er i proces i arbejdet med at rammesætte skolens grundfortælling. Skolen ønsker at stå stærkt og tydeligt i forhold til, hvem vi er og, hvad vi står for som skole. I udarbejdelsen af skærmpolitikken har skolen haft et samarbejde med andre skoler kommunen. Desuden har personalegruppen og elevrådet været involveret i en inddragende proces. Der skal være fokus på relationerne i klassen og på, at det er læreren, som rammesætter arbejdet med de digitale læremidler. Pædagogisk leder fortalte, at der i sidste skoleår blev igangsat et projekt for udskolingen, et projekt som følges op i indeværende skoleår. Der er fokus på at understøtte et godt ungemiljø bl.a. med en fællesskabsdag og valgfag på tværs af 8. og 9. årgang. Skoleleder orienterede om, at skolen har valgt at arbejde med kompetenceudvikling via Campus Schultz Skole, som er en digital kompetenceplatform. Skolens ledelse er opmærksom på, at det er en anden måde at lave kompetenceudvikling på, og at det kræver vedholdenhed og et fokus på, at platformen bruges løbende. Ex. bruges platformen før hver teamsamtale, hvor teamet skal se et klip fra Campus Schultz Skole, som efterfølgende drøftes i teamsamtalen. Skolen har fra august 2025 blevet tildelt midler til at oprette en NETS-inspireret klasse. Viceskoleleder fortalte, at skolen er virkelig glad for NETS-projektet, og at det har haft en afsmittende effekt til skolens indskoling. Det har været en god og inddragende proces i forhold til personalet. Skolen har været i dialog med andre kommunale skoler, som også har NEST lignende klasser. Der har været fokus på formidlingen til forældrene på årgangen i et forældremøde. Skolen har arrangeret en tur til Århus Kommune, som et led i at indhente viden om pædagogikken og didaktikken bag en NEST-klasse. Skolen har valgt at involvere hele 1. årgangsteam i projektet. Viceskoleleder fortalte, at der er tæt ledelsesopfølgning bl.a. ved, at en leder deltager hver 14. dag i årgangens teammøder. Viceskoleleder fortalte, at skolen har været så heldig, at der pt er en studerende, som indsamler både kvalitative og kvantitative data på NEST-projektet efter aftale med ledelsen. Skolen oplever, at både forældre, elever og personale er glade for og stolte at NEST-projektet. Skoleleder orienterede om, at skolen har valgt at investere i ”Bubbles”. Skolen har købt konceptet til to klasser. Skoleleder orienterede om, at skolen pt. har en elev i 9. klasse, som er tilmeldt juniormesterlære. Desuden er der en anden elev, som måske bliver tilmeldt. Pædagogisk leder orienterede om status på Makerspace. Skolen er i gang med en proces i forhold til flytning af SFO2 over på skolens matrikel. Der har været en inddragende proces med personalet, og der er udarbejdet en funktionsanalyse. Viceskoleleder orienterede om, at det kommende skoleår vil være det sidste år for afvikling af skolens ældste specialklasser. Skolen samarbejder med specialkonsulenten fra kommunen i forhold til den fremtidige sammensætning af de eksisterende klasse. Der er fokus på, at aldersforskellen i de enkelte klasser ikke er mere end tre år. I skolens yngste specialklasse har skolen erfaret, at de elever, som bliver visiteret, er meget mere udfordret end tidligere. Det betyder, at klassen er delt i flere lokaler, og at der er ansat en pædagog. Skoleleder fortalte, at skolens elevråd har arbejdet med skolens grundfortælling, skærmpolitik samt med en case vedr. beredskabsplan. Det er et meget interesseret og engageret elevråd. Skolen har pt tilknytte fem ”skolevenner”. Status er, at det går rigtigt godt. Personalet har taget godt imod dem, og skolevennerne fortæller, at de er glade for at komme på skolen. |
| 4. Perspektiver fra bestyrelsen, medarbejderne og børnene. | Skolebestyrelsesformanden orienterede om, hvordan bestyrelsen gerne vil gøre Vestervangskolen til den foretrukne skole i distriktet. Der er fokus på, hvad bestyrelsen kan bidrage med i forhold til, at forældre vælger Vestervangskolen. Bestyrelsen har fokus på at formidle en fortælling om, at der bakkes op om nærmiljøer, hvor mangfoldighed er en styrke. Skolen har godt traditioner og værdier. Det er en skolen, hvor fællesskabet er i fokus, og hvor barnet kan gå fra børnehave til skole på samme matrikel. |
5. Samtaleemner med afsæt i den strategiske ramme for skolevæsenet: Folkeskoleløftet. Hvordan planlægger I at arbejde med intentionen bag Folkeskoleløftet? | Skoleleder fortalte om, at der er er fokus på følgende: Den organisatoriske ramme for skolens arbejde: |