Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Vestervangskolen Herning
Mobil menu

Skærm- og mobilpolitik

Skærmpolitikken er gældende.

Mobilaftalen gælder t.o.m. uge 27 (Nye regler kommer august 2026)

SKÆRMPOLITIK PÅ VESTERVANGSKOLEN 

Formål Skærmpolitik på Vestervangskolen handler om at 
• skabe balance mellem digital og analog læring 
• styrke fællesskabet 
• minimere digitale forstyrrelser i skoletiden 

I tillæg til skærmpolitikken har skolen en mobilaftale. 
Vi ønsker, at eleverne i skoletiden skal kunne holde fri fra deres liv på sociale medier og i stedet fokusere på at være til stede i undervisningen, i relationerne rundt om dem og i fællesskabet. 
Skærme (mobiltelefoner, tablets, smartwatches, computere og projektor) betragtes som arbejdsredskaber, der kun bruges, når det er fagligt relevant. 
Skærmpolitikken er udarbejdet i samarbejde mellem ledelse, personale, skolebestyrelse og elevråd for at sikre fælles forståelse og opbakning. 

Centrale elementer i Vestervangskolens skærmpolitik 

Mobilfri skole og SFO
Elever bruger ikke mobiltelefoner i skoletiden eller i tiden i SFO’en, medmindre det er aftalt med en af skolens ansatte. Derudover opfordres elever og forældre til at lægge mobiltelefonen i tasken, når de befinder sig på skolens område i tiden op til og efter skole/SFO. 

Pauser og sfo-tid med fokus på fællesskab 
Skolen lægger vægt på, at eleverne i pauserne har mulighed for at være sammen uden digitale forstyrrelser. Vi arbejder som skole med at skabe gode alternativer til skærme i pauser. Vi tilbyder åbent bibliotek, åben hal, trivselsvenner og legepatrulje. Vi tænker så vidt muligt aktiviteter på tværs af aldersgrupper i pausesituationer og i SFO-tiden. 

Brug af skærme i undervisning 
Computer og projektor er vigtige arbejdsredskaber, der inddrages i undervisningen, når det er fagligt og pædagogisk relevant. Skolen lægger vægt på, at eleverne oplever en balance mellem digital og analog undervisning. Det er vigtigt for os, at eleverne mødes med en varieret undervisning, som giver mulighed for at engagere sig i det faglige stof på forskellige måder og motiverer eleverne til at lære. Skolen vægter, at eleverne udvikler både digitale kompetencer og analoge færdigheder. 
Computeren skal befinde sig i elevens taske eller i computerskabe, når den ikke bruges i undervisningen eller til skolerelateret arbejde. 

Særlige hensyn 
Elever med særlige behov (fx ordblindhed) og elever fra specialklasser kan få individuelle aftaler om skærmbrug som støtte. Elever med særlige aftaler får et særligt klistermærke med et symbol. 

Ansvar 
Det er på eget ansvar at medbringe mobiltelefon/iPad/øvrige digitale enheder i skole og SFO. Vi opfordrer til, at forældre har en forsikring, der dækker, hvis den digitale enhed bortkommer eller ødelægges på skolen, da skolens forsikring ikke dækker.

MOBILAFTALER

Denne aftale gælder for følgende enheder: mobiltelefoner, smartwatches og tablets.

Med udgangspunkt i undersøgelse fra Århus Universitet, ”Skærm, skærm ikke”, har bestyrelsen med input fra elever, klasserepræsentanter og med arbejdere udarbejdet mobilaftaler på Vestervangskolen gældende fra den 1. august 2024. 

Hvorfor synes vi, det er vigtigt med mobilaftaler? 
Med skolens og SFO`s mobilaftaler vil vi bevare vores trygge og gode læringsmiljø på Vestervangskolen og styrke de gode fysiske fællesskaber. Samtidig vil vi understøtte en positiv udvikling i den digitale trivsel og dan nelse. Derfor er det vigtigt, at eleverne lærer digitale færdigheder og kul turteknikker, så de er rustede til næste trin i skolen samt til tiden efter skolelivet. 

Aftaler for alle elever i skolen 
Eleverne afleverer deres enheder (flytilstand) kl. 8.15. Enhederne låses inde i mobilhotellet, som er i alle klasseværelser. Enhederne udleveres igen ved skoledagens ophør. 

Mobiltelefonen som et redskab i undervisningen 
Mobiltelefonen og/eller tabletten kan tages i brug, hvis medarbejderen vurderer, at den er et godt og anvendeligt redskab i den aktivitet, som medarbejderen har planlagt. Elever med særlige behov kan bruge mobilte lefonen og/eller tabletten i undervisningen, hvis medarbejderen vurderer, at det er en hjælp for eleven. 

Det er medarbejderens ansvar, at mobiltelefonerne og/eller tablets låses inde i mobilhotellet igen efter endt brug.

Pauser 

0. – 7. klasse og SPA-SPD: enhederne er i mobilhotellet i pauserne 
9. klasse og SPX: eleverne må have mobiltelefonerne i 12-pausen 

Aftaler for SFO 
Børnene afleverer deres enheder (flytilstand), når de møder i SFO. Enhe derne låses inde i mobilhotellet, som er i SFO. Enhederne udleveres igen, når barnet skal hjem. 

Mobiltelefonen og/eller tabletten kan tages i brug, hvis medarbejderen vurderer, at den er et godt og anvendeligt redskab i den aktivitet, som medarbejderen har planlagt. Børn med særlige behov kan bruge mobiltele fonen og/eller tabletten, hvis medarbejderen vurderer, at det er en hjælp for barnet på det aktuelle tidspunkt. 

Det er medarbejderens ansvar, at mobiltelefonerne og/eller tablets låses inde i mobilhotellet igen efter endt brug. 

Ekskursioner og lejrskoler 
Selvom der er tale om undervisning i forbindelse med ekskursioner og lejr skoler, kan medarbejderen vurdere, om der skal være friere rammer på turene. Forældre informeres inden turen om de gældende mobilaftaler. 

Digital dannelse 
På Vestervangskolen vil vi understøtte skolens mobilkodeks samt dannel sen af en tidssvarende mobiltelefonkultur ved, at der i undervisningen kon tinuerligt sættes fokus på digital dannelse. 

Forsikring 
Det er forældrenes ansvar, når elever har mobiltelefoner, smartwatches, tablets eller andre ting med i skole og SFO.

 Aftalen revideres hvert år i bestyrelsen i maj. Vedtaget i skolebestyrelsen den 13. maj 2025

Dokumenter